2 TØMRER

Nedtagning af inventar, døre og lofter

Introduktion

Ved alle nedbrydningsarbejder er der flere forhold, du skal tage højde for. Sikkerhed ved arbejdets udførelse er det vigtigste. Derudover skal du sørge for korrekt håndtering af nedbrudte materialer, herunder sortering og bortskaffelse.

Indfaldskrav

Før du nedtager inventar, døre og lofter, skal du sikre dig, at følgende er i orden/er udført korrekt:

Installationer, der bliver berørt af arbejdet, skal være afbrudt og eventuelt tømt for vand.
Du har kendskab til de materialer og stoffer, du kan blive udsat for, fx gammel mineraluld og fugemasser, så du kan tage de nødvendige forholdsregler med hensyn til arbejdsmiljø mv.
Elinstallationer og ventilationsarmaturer i loft og armaturer i inventar skal være afmonteret.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i nedtagning af inventar, døre og lofter, er typisk følgende:

Før du begynder på arbejdet, skal du have styr på dit sikkerhedsudstyr, fx åndedrætsværn og sikkerhedsbriller. Desuden skal du sætte dig ind i, hvordan de forskellige materialer skal håndteres og bortskaffes. Det sikrer dig et godt arbejdsmiljø og letter den efterfølgende bortskafning af affald.
Du skal afskærme/forsegle lokalet for at begrænse gener fra støv og støj.
Gulve og vægge, som ikke skal nedtages, skal afdækkes forsvarligt.
Dørblade løftes af, og karme afmonteres. De bortskaffes eller stilles i depot til senere anvendelse.
Inventar afmonteres. Det bortskaffes eller stilles i depot til senere anvendelse.
Loft nedtages. Det bortskaffes, eller stilles i depot til senere anvendelse.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at nedtage inventar, døre og lofter, skal du kontrollere, at:

Alle materialer er fjernet fra lokalet.
Alle materialer er bortskaffet/deponeret korrekt.
Eventuelle skader på fx vægge og gulve er udbedret, hvis de skal genbruges.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

Demontering af vægge, gulv og overflader

Introduktion

Når du skal renovere et eksisterende badeværelse, kan du risikere at støde på skjulte problemer eller skader, fx råd eller svamp, som ikke umiddelbart er synlige. Sådanne problemer kan forsinke en byggeproces betydeligt og kan medføre store ekstraomkostninger. Der kan fx være fejl i de bærende konstruktioner eller utidssvarende installationer. Disse forhold opdages ofte først, når man går i gang med at fjerne de eksisterende belægninger mv.

Når du nedbryder enkelte bygningsdele, skal du være opmærksom på, om der er tale om bærende bygningsdele, fordi konstruktionen ofte vil blive svækket, og der derfor kan være behov for at etablere midlertidig afstivning/understøtning.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at fjerne eksisterende belægning, beklædninger og undergulv, skal du sikre dig, at følgende er i orden/er udført korrekt:

Installationer, der bliver berørt af arbejdet, skal være frakoblede.
Du skal kende til de materialer og stoffer, du kan blive udsat for, mens du udfører dit arbejde, så du kan træffe de nødvendige foranstaltninger mht. arbejdsmiljø.
Eventuelle bærende vægge skal være lokaliseret/markeret.
Der skal være udført nødvendig sikring mod fald gennem bjælkelag og loft til underliggende lokaler.
El- og vvs-armaturer skal være fjernet fra gulv og vægge.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i at fjerne eksisterende belægning, beklædninger og undergulv, er typisk følgende:

Du skal sørge for korrekt brug af værnemidler og behandling af materialer (ved alle processer). Det sikrer både dig selv og andre et godt arbejdsmiljø.
Du skal afskærme/forsegle rummet for at begrænse gener fra støv og støj.
Du må ikke fjerne bærende vægge, før der er etableret understøtning af konstruktionen.
Beklædning af vægge skal afmonteres og bortskaffes korrekt.
Skeletkonstruktion og eventuelt isoleringsmateriale nedbrydes og bortskaffes.
Gulve brydes op og bortskaffes.
Eventuelt indskudsmateriale fjernes og bortskaffes.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at fjerne eksisterende belægninger/beklædninger, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Alle materialer er fjernet fra lokalet.
Alle materialer er bortskaffet/deponeret korrekt.
Der er fortsat sikret mod fald gennem gulv.
Understøtninger er etableret de steder, hvor bærende konstruktioner er fjernet.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

Etabler understøtning med veksler og trempler

Introduktion

Når man etablerer vådrum på eksisterende bjælkelag, er det ofte nødvendigt at etablere en udveksling i bjælkelaget. Det kan fx være:

Omkring gulvafløb eller andre installationer.
Hvor gulvet kan blive udsat for en meget koncentreret, tung belastning, fx et badekar.
Der skal opføres en væg parallelt med bjælkelaget, men mellem bjælkerne.

Udvekslinger laves med veksler og eventuelt trempler. En veksel er en bjælke, der spænder mellem gennemgående gulvbjælker. En trempel er en kort bjælke, som forbinder to udvekslingsbjælker, se figur 45 i SBi-anvisning 275, Praktisk udførelse af vådrum - 4 eksempler på procesbeskrivelser og SBi-anvisning 252, Vådrum.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at etablere understøtning med trempler og veksler, skal du sikre dig, at følgende er i orden/er udført korrekt:

Der skal være sikret mod fald gennem bjælkelag og loft til underliggende lokaler.
Eksisterende installationer skal være afbrudt/frakoblet og eventuelt tømt for vand.
Installationer, der ikke skal bruges, eller som skal flyttes, skal være fjernet.
Bjælker, som skal brydes/skæres over i forbindelse med arbejdet, skal have den nødvendige understøtning – og konstruktionen skal være sikret mod sammenbrud.
Dimensionering af veksler og trempler skal foreligge.
Placering af nye installationer og vægge skal være klarlagt.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i etablering af veksler og trempler, vil typisk være følgende:

Kontrol/etablering af sikkerhedsforanstaltning mod gennemstyrtning til underliggende etage, hvis dette ikke er etableret.
Kontrol/etablering af understøtninger af bjælker, hvis bjælker skal skæres over.
Bjælkelaget brydes (bjælker skæres over), hvis det er nødvendigt.
Veksler monteres mellem bjælker ved hjælp af vinkler eller bjælkesko.
Trempler monteres mellem veksler ved hjælp af bjælkesko.
Ved understøtning for vægge monteres fodbræt på veksler eller trempler. Fodbrættet fastgøres med skruer.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at etablere understøtning med veksler og trempler, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Bjælker og veksler er i korrekte dimensioner (som projekteret).
Bjælker og veksler er korrekt monteret – søm, skruer og beslag.
Afstande til installationer er korrekte.
Veksler og trempler ligger i korrekt højde (normalt den samme som bjælkernes overside)
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

Opret bjælkelag

Introduktion

Ved etablering af vådrum på eksisterende bjælkelag af træ kan det være nødvendigt at rette bjælkelaget op. Opretningen, som ikke indebærer, at de eksisterende bjælker flyttes eller justeres kan udføres på to måder:

Kiler kan monteres oven på bjælkerne.
Nyt tømmer kan monteres på siden af bjælkerne (påforing). Ved påforing på siden af bjælker skal den oprindelige bjælke være mindst 150 mm bred, TRÆ 60, Træplader.

Før du starter på opretningen, skal du vide, hvilke type undergulv, der efterfølgende skal bygges op, så du kan vælge den mest hensigtsmæssige løsning på opretningen.

Når man etablerer vådrum på eksisterende bjælkelag, kan det undertiden være nødvendigt at foretage nedskæring i bjælkerne, for at opnå en lav indbygningshøjde og lille højdeforskel mellem vådrummet og det tilstødende rum. Nedskæring af bjælkerne vil svække bjælkelaget, og der skal derfor altid foretages en beregning af bæreevne og stivhed i sådanne tilfælde. Om nødvendigt må der udføres forstærkninger af bjælkelaget.

Det kan også ofte være nødvendigt at etablere en udveksling i bjælkelaget, fx hvis der skal opføres en ny væg, der kan forudses en stor koncentreret belast, fx badekar, eller der skal gøres plads til afløb eller andre installationer.

Ofte er der for stor afstand mellem bjælkerne i et gammel bjælkelag, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at montere udvekslinger (og eventuelt trempler) mellem de eksisterende bjælker.

Ved alle processer skal du sørge for korrekt brug af værnemidler og behandling af materialer. Det sikrer både dig selv og andre et godt arbejdsmiljø.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at oprette bjælkelag, skal du sikre dig, at følgende er i orden/er udført korrekt:

Risiko for fald gennem bjælkelag og loft til underliggende lokaler skal være forhindret.
Bjælkelaget skal have den nødvendige understøtning i tilfælde af, at bjælkelaget brydes.
Bjælkeafstande skal være i overensstemmelse med almindeligt anvendte standarder på udførelsestidspunktet, fx op til 900 mm i ældre etageejendomme.
Bjælkelaget skal være dimensioneret, så det kan bære den fremtidige belastning, fx i overensstemmelse med Tabel 2 eller beregnet af certificeret statiker.
Indskud i etageadskillelsen skal være fjernet.
Bjælker skal være tørre og fri for skader (herunder råd og svamp), og der må højst være bomkanter på 1/3 af længden.
Du skal vide, hvilket undergulv der skal udføres efterfølgende af hensyn til understøtningsafstanden (behovet for at udføre udvekslinger).
Installationer, der bliver berørt af arbejdet, skal være frakoblet/sikret og eventuelt tømt for vand.
Placering af nye installationer og vægge skal være aftalt/klarlagt.

Tabel 1. Maksimal fri spændvidde af træbjælkelag med bjælkeafstand op til 900 mm til brug for pladegulv afhængig af bjælkedimension. Fra SBi anvisning 252, Vådrum.

Bjælkedimension [mm]	150 × 150	163 × 163	175 × 175	188 × 188	200 × 200
Maksimal frispændvidde [m]	3,0	3,4	3,8	4,2	4,6

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i opretning af bjælkelag, er typisk følgende:

Opretning med kiler

Ved opretning med kiler oven på bjælkelaget skal kilerne skæres, så de kan optage alle ujævnheder og højdeforskelle i de eksisterende bjælker. Kilerne skal fastgøres forsvarligt med skruer.

Opretning med planker

Ved opretning med planker og bærelægter på siden af bjælkerne, skal de anvendte planker og bærelægter være rette og mindst 45 mm tykke. Plankerne oprettes, så de er vandrette, og alle ligger i samme plan. Planker og bærelægter fastgøres til bjælkesiderne med lim og skruer.
Eventuelle udvekslinger mellem bjælkerne fastgøres mest sikkert med bjælkesko.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at oprette bjælkelaget, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Bærelægter og veksler er dimensioneret og monteret, så de passer til opbygningen af det undergulv, der efterfølgende skal bygges op.
Bjælkelaget er plant eller med fald afhængigt af gulvopbygningen.
Indskud med gipsplader og isolering er udført.
Der eventuelt er etableret et sikkert midlertidigt arbejdsgulv.
Alle overskydende materialer er bortskaffet/deponeret korrekt.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

Undergulv af plader på eksisterende træbjælkelag

Introduktion

Inden du begynder at lægge et undergulv af plader, skal du vide/vælge, hvordan faldet i gulvet skal bygges op. Valg af gulvopbygning kan fx afhænge af mulige indbygningshøjder og rummets geometri. Hvis der er begrænset plads, kan det være nødvendigt at reducere afstanden mellem bjælkerne ved at indsætte ekstra bjælker eller ved at lave veksler eller trempler i konstruktionen. Yderligere eksempler kan findes i TRÆ 72, Træ i vådrum.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at lægge et undergulv af plader på et eksisterende træbjælkelag, skal du kontrollere, at følgende er udført korrekt. Kontrollen foretager du visuelt bortset fra det tredje punkt.

Bjælkelaget skal være sundt. Det vil sige, at bjælkerne skal være uden større svindrevner og deformationer og uden skader pga. fugt, fx råd eller svamp. Højst 1/3 af kantlængden må have bomkant, og der må ikke være lokale svækkelser ved fx understøtninger og noter.
Bjælkeafstande skal være i overensstemmelse med almindeligt anvendte standarder på udførelsestidspunktet, fx op til 900 mm i ældre etageejendomme.
Bjælkelaget skal være dimensioneret, så det kan bære den fremtidige belastning, fx i overensstemmelse med følgende:

Tabel 2. Maksimal fri spændvidde af træbjælkelag til brug for pladegulv afhængig af bjælkedimension.

Bjælkedimension [mm]	150 × 150	163 × 163	175 × 175	188 × 188	200 × 200
Maksimal frispændvidde [m]	3,0	3,4	3,8	4,2	4,6

Lodrette rør bør være ført i rørkasse med inspektionslemme. Der må ikke være rørgennemføringer i den vandbelastede del af gulvet. Eventuelle rørgennemføringer i gulvet skal være korrekt placeret med nødvendig afstand til vægge mv.
Afstand fra afløb til væg skal være mindst 150 mm. Dette gælder dog ikke linjeafløb, som er beregnet til montering mod væg.
Afløbsrøret skal være ført så højt op, at afløbet kan fastgøres i korrekt højde.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i lægning af undergulve i vådrum, vil typisk afhænge af faldopbygningen. Du kan opbygge fald på undergulve af plader på tre forskellige måder. De tre metoder beskrives i det efterfølgende afsnit. For alle tre metoder gælder:

Pladerne skal fastgøres til lægterne med både lim og skruer.
Afstanden mellem lægterne må ikke overstige pladens maksimale understøtningsafstand.
Hvis afløbet er placeret tæt ved en væg, skal du kile- og smigskære kantlægten.
Hvis gulvet skal have linjeafløb, skal du lave et ensartet fald på pladerne.
Mellem gulv og væg skal der være en afstand på 5-10 mm (du kan normalt regne med en afstand på 1-2 mm pr. 1 meter plade). En afstand på over 5 mm kan give problemer ved montering af en PVC-belægning.
Du må ikke spartle over skruer i pladegulve til PVC-belægninger.

Undergulv med fald opbygget af plader i trekantede stykker

I denne type gulvopbygning opbygger man fald på gulvet ved at anvende kileskårne lægter, som er tyndest ved afløbet. De mellemliggende tværlægters højde afpasses efter tykkelsen på det pågældende sted. Pladerne er trekantede med fald mod afløbet. Metoden kræver korrekt dimensionering af lægterne i forhold til bjælkeafstand, og at alle pladesamlinger er fuldt understøttet eller limet i fer og not.

Figur 1. Gulv udført med kuvertflad, hvor gulvet er opdelt i trekantede, plane flader med fald mod afløb. SBi-anvisning 252, Vådrum, figur 32. (Brandt et al., 2015).

Undergulv med fald opbygget af plader presset mod kileskårne lægter

I denne type gulvopbygning opbygger man faldet i gulvet med lægter, som er kileskårne, så de er tyndest ved gulvafløbet og tykkest ved kantlægterne. Pladerne presses ved denne metode ned og limes og skrues til lægterne. Opbygningen af konstruktionen kræver, at du først monterer en plade mellem de eksisterende bjælker, som lægterne kan skrues fast til. Pladens tykkelse afhænger af bjælkeafstanden, fx 25 mm tyk krydsfiner ved bjælkeafstand 1 m.

Figur 2. Bjælkelag med 1 m afstand mellem bjælker, hvorpå der udlagt 25 mm krydsfiner. Oven på krydsfineren udlægges kileskårne lægter, som pladerne limes og skrues fast til. SBi-anvisning 252, Vådrum, figur 33. (Brandt et al., 2015).

Undergulv med fald opbygget på eksisterende bjælkelag

Ved anvendelse af denne metode bygges faldet i gulvet op med kileskårne lægter. Alternativt kan du også bruge almindelige lægter, som klodses op på bjælkerne. For at undgå, at gulvet kommer til at ligge højere end i de øvrige rum, kan du lave en nedskæring i bjælkelaget, hvilket dog kræver, at du forstærker gulvet, fx ved at indlægge ekstra bjælker. Samme virkning kan opnås ved at montere lægterne imellem bjælkerne i stedet for ovenpå.

Figur 3. Gulv med fald, der ligger i samme niveau som gulvene i tilstødende rum. SBi-anvisning 252, Vådrum, figur 34. (Brandt et al., 2015).

Udfaldskrav

Når du er færdig med at lægge undergulv af plader, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Der er jævnt fald på gulvet i det vandbelastede område på 1-2 %.
Faldet på det resterende gulv er mindst 0,5 %.
Afstanden mellem gulvplader og væg er 2-5 mm.
Skruer er undersænket 1-2 mm.
Alle pladesamlinger er tætte.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

Opbygning/opretning af vægge med træ eller stål

Introduktion

Opbygninger af skeletvæg

Træ eller stål kan indgå som bærende skelet i vådrumsvægge som underlag for forskellige plader, der efterfølgende skal beklædes med PVC, fliser eller brædder. Inden du begynder at arbejde med trækonstruktioner i vådrum, skal du sikre dig, hvor og hvordan træ må benyttes i konstruktionerne. Fx er der forskel på opbygningen af vægge i vådzone og fugtig zone afhængig af belastningsklasse og overflade beklædning. For vægge som skal beklædes med fliser, kan der fx bruges vådrumsgipsplader, fibergips eller kalciumsilikatplader, men ikke træbaserede plader som krydsfiner eller spånplader. Disse pladetyper kan kun anvendes i kombination med PVC, se SBi-anvisning 252, Vådrum.

En skeletvæg i et vådrum skal altid udføres med større stivhed end i et tørt rum. Der er desuden forskel på kravene til stivhed afhængig af om væggen efterfølgende skal beklædes med fliser eller PVC. Skeletvægge med fliser skal være stivere end vægge med PVC, fordi fliserne ikke kan tåle deformationer.

Opretning af vægge

Ældre vægge, fx slaggepladevægge eller bræddeskillerum, kan bruges som underlag for pladebeklædning i vådrum. Hvis væggen er plan og stabil (svarende til stabiliteten af en skeletvæg med ét lag gipsplader) kan plader opsættes direkte på væggen. Hvis væggen er svag eller skæv, kan den rettes op/forstærkes ved påforing med brædder.

Påforing med brædder udføres typisk som spredt forskalling monteret på den eksisterende væg. Efter opretning med forskallingsbrædder beklædes væggen med plader, fx vådrumsgipsplader. Efter pladebeklædningen er opsat, kan det videre arbejde med væggen fortsætte på samme måde som med en skeletvæg med pladebeklædning. Alternativt kan der opføres en egentlig forsatsvæg foran den eksisterende væg.

Generelt

Skeletkonstruktioner eller konstruktioner, der er opbygget af organiske materialer, fx træ, skal beskyttes med et egnet vandtætningssystem.

I belastningsklasse H må du ikke anvende skeletkonstruktioner eller træbaserede materialer.

Normalt vil etableringen af el- og vvs-installationer skulle udføres i eksisterende vægge og/eller skelettet til væggen inden isolering og pladebeklædningen monteres.

Indfaldskrav

Skeletvæg

Før du går i gang med at opbygge skelettet i en vådrumsvæg, skal du sikre dig, at følgende er udført korrekt:

Gulvet skal være udført med stabil understøtning for alle nye vægge, fx ekstra bjælker eller veksler under nye vægge eller med en støbt opkant.
Der bør ved opbygningen af skelettet være planlagt, hvor håndvask, wc mv. placeres, så der kan tages hensyn til det ved opbygningen af skelettet.
I vådzonen må der normalt ikke være to membraner i konstruktionen, hvilket betyder, at vådrumsmembranen også skal fungere som dampspærre. Hvis der anvendes plader, som kan tåle konstant opfugtning, fx cementbaserede plader, kan der anvendes både dampspærre og vådrumsmembran, se Byg-Erfa erfaringsblad (39) 18 12 12, To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering.
I fugtig zone kan der anvendes fugtfølsomme materialer mellem to membraner, dvs. bruser eller badekar må ikke placeres op ad ydervægge, som så ville være i vådzone, se Byg-Erfa erfaringsblad (39) 18 12 12, To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering.
Fugtindholdet i tilstødende konstruktioner og materialer skal være acceptabelt, fx skal træfugtindholdet være under 15 %.
Formuren skal være intakt, fri for skader og tæt mod nedbør, hvis den nye væg skal fungere som indvendig efterisolering ved renovering.

Opretning af skillevæg

Før du går i gang med at oprette en skillevæg, skal du sikre dig, at følgende er udført korrekt:

Den eksisterende væg skal være plan og stabil nok til, at det kan anses for forsvarligt at udføre opretning/forstærkning. Opretning sker typisk ved, at der monteres spredt (lodret) forskalling på den eksisterende væg. Der skal altid være brædder langs alle væggens kanter, og der skal være gennemgående brædder bag alle pladesamlinger og kanter.
Alternativt skal der opføres en forsatsvæg foran den eksisterende væg. Vær opmærksom på, at en forsatsvæg fylder en del, hvilket kan have stor betydning i et lille badeværelse, hvor pladsen i forvejen er kneben.
Eventuel rørføring i væg skal være placeret, så den ikke svækker væggen, og gennemføringer skal udføres med egnede bøsninger eller koblingsdåser.
Fugtindholdet i tilstødende konstruktioner og materialer skal være acceptabelt, fx skal træfugtindholdet være under 15 %.

Montering af plader

Før du går i gang med at montere plader på skelettet, skal du sikre dig følgende:

Skelettet til væggen er udført med korrekt dimension af stolper og stolpeafstand til de valgte plader.
Skelettet er i lod og er plant. Lodtolerancen er maksimalt ±3 mm på et 2 meter retholt.
De leverede plader og tilhørende hjælpematerialer er de korrekte til opgaven.
Eventuel rørføring i væg skal være placeret, så den ikke svækker væggen, og gennemføringer skal udføres med egnede bøsninger eller koblingsdåser.
Skelettet er fyldt ud med isoleringsmateriale.
Påforingen skal være udført, så der er fuld understøtning langs alle kanter, og så alle pladesamlinger er fuldt understøttede.

Arbejdsprocesser

Opbygning af skeletvæg

De arbejdsprocesser, som indgår i opbygning af skeletvæg i vådrum, vil typisk afhænge af de materialer væggen opbygges af. Der er følgende tre muligheder for opbygning af en skeletvæg:

Træskelet udføres i 45 x 70 mm træstolper med en c-c afstand på 300-600 mm afhængigt af pladevalg.
Stålskelet udføres i 40 x 70 mm forzinket stål med en c-c afstand på 300-600 mm afhængigt af pladevalg.
Hvis væggen skal være en del af en bærende konstruktion, skal den udføres i konstruktionstræ min. C18 eller forstærket stål, og den skal dimensioneres for den forventede last.

Ved opbygning af en skeletvæg, skal du sikre dig følgende:

At der kun udføres ét vandtæt lag (ingen dampspærre i ydervæggen). Anvendes dampspærre og vådrumsmembran i vådzonen, skal materialer mellem dampspærre og vandtætningsmembran kunne tåle konstant opfugtning. I fugtig zone kan fugtfølsomme materialer indbygges mellem to membraner.
Pladekanter og samlinger skal være understøttede af skelettet.
Hvor der skal monteres brusestang, armatur eller håndvask, skal du etablere forstærkninger i væggen.
Hvis du bruger træplader på skeletvæggen som underlag for PVC skal afstanden mellem plader i hjørner mindst være 5 mm.
Tilskæring og ilægning af isoleringsmateriale.
Tilpasning af plader i længde og bredde samt udskæring for gennemføringer.
Montering af et eller to lag plader afhængig af løsningen. Der skrues langs alle kanter og mellemunderstøtninger. Leverandøranvisninger skal følges.

Der kan anvendes mange forskellige plader til vægge, som efterfølgende skal beklædes med fliser på vandtæt membran (vådrumssikring). Afhængig af krævet styrke og stivhed, skal du måske bruge to ens plader af:

Vådrumsgipsplader.
Fibergipsplader.
Kalciumsilikatplader.
Cementbaserede plader.

Opretning af eksisterende skillevæg

De arbejdsprocesser, som indgår i klargøring/opretning af en eksisterende væg til brug i vådrum, vil typisk afhænge af de materialer væggen opbygges af. Der er følgende to muligheder for klargøring:

Opretning af en eksisterende væg ved påforing, fx med brædder, så der opnås et plant underlag for en egnet pladebeklædning (se under skeletvægge)
Opsætning af en forsatsvæg typisk i form af en skeletvæg.

Ved opretning af en eksisterende væg, skal du sikre dig følgende:

Opretning sker simplest og mest pladsbesparende ved at montere forskallingsbrædder med c-c afstand afhængigt af pladevalg på den eksisterende væg, fx 25 × 100 mm brædder pr. 300 mm for vådrumsgips og kalciumsilikatplader. Der skal altid være brædder langs alle væggens kanter, og der skal være gennemgående brædder bag alle pladesamlinger. Brædderne rettes op med underlag i nødvendigt omfang, så der opnås en plan overflade. Den eksisterende væg skal sammen med forskallingen have en stivhed svarende til en skeletvæg med ét lag gipsplader.
Hvor der skal monteres brusestang, armatur eller håndvask, skal du etablere forstærkninger i væggens forskalling/skelet, fx løsholter eller monteringsstativ.
Pladebeklædning til beklædning med fliser kan fx udføres med vådrumsgipsplader, fibergipsplader, kalciumsilikatplader eller cementbaserede plader.

Udfaldskrav

I forbindelse med arbejdet, og når du er færdig med at bygge din skeletvæg op eller oprette den eksisterende væg, skal du kontrollere at følgende er opfyldt:

Der er isoleret korrekt i hele skelettet, herunder at isoleringen fylder skelettet helt ud. Dette kontrolleres inden der monteres plader.
Plader opsat i to lag er med forskudte samlinger og fastgjort med korrekt skrueafstand. Nogle plader kan opsættes med kun et lag.
Væggen er plan og stabil og egner sig til den færdige overflade af fx PVC, fliser eller malebehandling.
Der er etableret traverser, hvor særligt tunge elementer fx håndvask skal sættes op.
Den færdige overflade afviger højst ±3 mm på et 2 meter retholt for gipsplader på stålskelet og ±5 mm på et 2 meter retholt for træbeklædning på træskelet.
Pladesamlingerne er tætte, og der er ikke fortandinger.
Der ved brug af træplader er mindst 5 mm luft i hjørner.
Alle samlinger er understøttede.
Skruer er undersænkede 1-2 mm.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

Beklædning med brædder

Introduktion

Bræddebeklædning af vægge kan anvendes i vådrum, men kun i fugtig zone og i belastningsklasse L. Hvis man vælger brædder til vægbeklædning i et vådrum, er det udelukkende for at få en overflade af træ. Brædderne indgår på ingen måde i den vandtætte konstruktion og kræver, at konstruktionen har et vandtæt lag bag brædderne, se SBi-anvisning 252, Vådrum. I vådrum må man forvente, at brædder har kortere levetid end fliser eller PVC, men ved korrekt montage og overfladebehandling, fx træolie eller maling, kan levetiden af træbeklædningen forlænges væsentligt.

Brædderne bør være ovntørrede, dvs. med et fugtindhold på 8 ±2 %. Bræddernes nederste kant mod gulvet bør afskæres skråt, så der dannes en drypkant. Fastgørelse bør så vidt muligt ske med rustfri skruer, som skrues i, så de er i plan med overfladen.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at opsætte bræddebeklædning, skal du sikre dig følgende:

Væggene skal være udført korrekt med hensyn til pladetykkelser og stolpeafstande. Det kan være svært at kontrollere fx stolpeskelettets c-c afstand (højst 600 mm), hvis det vandtætte lag allerede er udført.
Det vandtætte lag skal være korrekt udført med enten en 1 mm vandtæt membran eller en 0,2 mm PE-folie.
El- og vvs-installationer skal være monteret i væggene, så der efter bræddemontagen kan færdigmonteres armaturer mv.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i opbygning af skeletvæg i vådrum, vil afhænge af bræddebeklædningens opbygning. Bræddebeklædning skal være med fer og not, som du kan opsætte på to måder. Enten kan brædderne opsættes på et ventileret skelet, eller du kan sætte dem direkte op på underlaget.

Brædder monteret med ventileret hulrum

Ved vandret montering af brædder med ventileret bagside skal brædderne være mindst 21 mm tykke, og der skal anvendes en afstandsliste på mindst 21 x 45 mm, som sikrer ventilation af bræddernes bagside. Afstandslisterne må højest sidde pr. 600 mm.

Ved vandret bræddebeklædning skal du fastgøre brædderne gennem afstandslisten og direkte ind i stolperne. Ved lodret bræddebeklædning skal du montere bærelægter mindst pr. 600 mm. Brædderne skrues fast i bærelægterne.

Ved begge metoder er det vigtigt, at du holder beklædningen ca. 30 mm under loft for at sikre tilstrækkelig ventilation bag beklædningen.

Brædder monteret direkte på underlag

Ved både vandret og lodret beklædning skal brædderne være mindst 15 mm tykke.

Brædder opsat vandret, kan du fastgøre i stolperne med en afstand på højst 600 mm. Fersiden skal vende opad for at mindske risikoen for fugtophobning i beklædningen.

Lodrette brædder skal du fastgøre direkte i løsholter, som er indsat i skelettet med en afstand på højst 600 mm.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at sætte bræddebeklædningen op, skal du kontrollere at følgende er opfyldt:

Fer- og notsamlingerne er tætte, og fersiden vender opad.
Beklædningen slutter mindst 100 mm over gulvet (mindsker risikoen for skader som følge af opsprøjt på beklædningen).
Det nederste bræt/den nederste kant af brædderne er skåret skråt af, så der bliver en drypkant.
Ved ventilerede beklædninger skal der være ca. 30 mm afstand til loftet.
Skruer/søm må ikke være dykkede i beklædningen. Hvis de er det, kan der trænge vand ind i brædderne ved skruerne/sømmene.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

Opsætning af forskalling og loft

Introduktion

Der er ikke krav til lofter i vådrum mht. vandpåvirkning, men de skal kunne modstå høj relativ luftfugtighed og eventuelt sjælden påsprøjtning af vand. Du kan derfor opsætte lofter i vådrum på samme måde som i andre rum i boligen.

Skråvægge i vådrum skal altid regnes som vægge, hvilket betyder, at der ofte er krav om et egnet vandtætningssystem.

Hvis flere vådrum er placeret oven over hinanden, fx i en etageejendom, må der ikke anbringes dampstandsende lag i loftet mellem vådrummene. Det skyldes, at et dampstandsende lag kan opsamle vand ved utætheder, hvilket vil forsinke muligheden for at konstatere utætheder i det overliggende vådrumsgulv. Hvis der er et uudnyttet tagrum over badeværelset, skal der monteres en dampspærre i loftet.

Du skal dog være opmærksom på, at der er brandkrav til lofter, fx i enfamiliehuse (K1 10 / D-s2, d2 [klasse 2 beklædning]).

For nedhængte lofter er der nogle specielle krav, du skal være opmærksom på. Hvis der anvendes nedhængt loft, er der i bygningsreglementet særlige krav til materialer og udførelse. Nedhængte lofter skal udføres af materialer, som er mindst materiale klasse B-s1, d0 [klasse A materiale]. Væg- og loftoverflader over et nedhængt loft kan sidestilles med de øvrige væg- og loftoverflader i det pågældende rum.

For at reducere risikoen for brand- og røgspredning via loft og over vægge, skal alle brandklassificerede vægge være ført op igennem det nedhængte loft og op i tæt forbindelse med undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere lofter, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

Loftet skal have den højde, det er projekteret til.
Underlaget skal være stabilt og passe til typen af loftet.
Hvis du skal opsætte pladelofter, skal du have styr på ’mønsteret’ i loftet.
Installationer skal være placeret korrekt i forhold til ’mønster’.
Lofter er projekteret som demonterbart eller med lemme, så skjulte installationer kan inspiceres og repareres.
Væggene over et nedhængt loft skal være ført op igennem det nedhængte loft og op i tæt forbindelse med undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion.
Væggene over et nedhængt loft skal være forsynet med det fornødne vandtætningssystem.
I lofter mod kolde tagrum skal dampspærren være intakt og samlet tæt mod vægge.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i montering af forskalling og lofter, er typisk følgende:

Forskalling

Underlag for pladelofter, fx skeletkonstruktion eller forskallingsbrædder skal monteres stabilt, plant og vandret.
Forskallingen for loftbeklædningen skal du udføre i den højde, den er projekteret til, og med afstande mellem forskallingsbrædderne der passer til loftbeklædningen.
Skeletkonstruktion kan opsættes korrekt i forhold til installationer, der skal placeres i eller over loftet.

Loft

Lofter i vådrum skal normalt udføres lufttætte for at hindre opstrømning af varm, fugtig rumluft. Det kan du fx opnå ved at benytte en pladebeklædning, som er samlet lufttæt mod væggene.
Du skal sikre dig, at lampeudtag og ventilation sidder fornuftigt i plader og ikke i samlingerne mellem flere plader.
Lofter er projekteret, så eventuelle skjulte installationer kan inspiceres og repareres, fx som demonterbart eller med lemme.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere forskalling og lofter, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Forskalling og loftet er opsat plant, vandret og stabilt.
Loftet er lufttæt, fx ved at der er anvendt plader med tætte samlinger og tilslutninger.
Evt. dampspærre er tæt og kun med planlagte gennembrydninger.
Alle samlinger er understøttede.
Eventuelle skruer er undersænkede 1-2 mm.
Ventilation og lampeudtag sidder som projekteret.
For nedhængte lofter skal der være adgang til hulrummet over loftet. Loftet kan fx udføres demontérbart eller med lemme.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.

Montage af døre og karme samt fugning

Introduktion

Ved valg og montage af døre i et vådrum skal du tage hensyn til belastningsklasse, og hvem der skal benytte rummet. Der kan med fordel anvendes særlige vådrumsdøre til badeværelser, især hvis der forventes stor belastning af rummet (meget vand/fugt). Døre bør forsegles/males i top og bund for at undgå unødig opfugtning.

Hvis rummet skal benyttes af personer med fysisk funktionsnedsættelse, fx kørestolsbrugere, må dørtrin maksimalt være 25 mm høje og døren skal mindst have en fribredde på 770 mm og gerne mere end 870 mm. Døre monterer du som sædvanligt. I små vådrum er udadgående døre bedst, da de ikke optager plads i vådrummet.

Indfaldskrav

Før du går i gang med at montere døren, skal du kontrollere at:

Dørhullet har den korrekte størrelse og er placeret rigtigt i væggen.
Lodtolerancen for dørhullet er ±2 mm / 2 m.
Døren er korrekt beslået.
Døren ikke er krum/vindskæv.
Fliser, der ikke dækkes af en indfatning, har skarpe kanter mod karmen.
Der er etableret vandtæt opkant i døren.
PVC’en er ført op og ud under eventuelt dørtrin eller afsluttet med skinne.
Gulvet ved døren har et veldefineret fald, fx på 1 % mod gulvafløb.
Der er etableret en opkant på mindst 20 mm og højst 25 mm i døren.

Arbejdsprocesser

Der er tre forskellige løsninger til montering af døre i vådrum. Hvilken løsning, du skal bruge, afhænger af, hvordan gulvet i badeværelset mødes med gulvet i det tilstødende rum. De arbejdsprocesser, som indgår i montage af døre, vil typisk være følgende:

Dør generelt

Først samles og monteres karm i døråbningen på vandret underlag.
Dørhængsler monteres på karmen.
Døren monteres i hængsler og justeres, så den passer i karmen.
Indfatninger monteres.
Slutblik og dørhåndtag monteres.

Dør uden bundkarm

Figur 4. Overgang fra badeværelse til tilstødende rum med niveaufri adgang og veldefineret fald fx 1% mod gulvafløb. Der skal monteres dør uden bundstykke.

Ved gulve med fald skal den lodrette afstand mellem gulvafløbet og gulvoverfladen lige inden for døren være mindst 30 mm for at sikre bassinvirkning. Du bør fuge med elastisk fugemasse mellem gulvet i tilstødende lokale og fliserne i vådrummet samt mellem gulvet og sidekarmene på døre. Alternativt skal sidekarmene skæres af ca. 8 mm over gulv, så der ikke sker opfugtning.

Dør med skinne mellem to rum

Figur 5. Overgang fra badeværelse til tilstødende rum med niveaufri adgang og et vandret eller næsten vandret gulv ved døren. Højdeforskellen mellem gulvoverflade lige inden for dør og gulvafløb er 30 mm. Der skal monteres dør uden bundstykke, men med mindst 10 mm skinne (af rustfrit stål eller andet vandtæt og fugtbestandigt materiale).

Når vådrumsgulvet ved døren er næsten vandret/har meget lille fald (dvs. mindre end 0,5 %), skal der være en vandtæt skinne i dørhullet med en højde på mindst 10 mm og højst 25 mm. Du skal fuge mellem skinne og fliser og mellem sidekarme og gulv med elastisk fugemasse. Der skal være en højdeforskel mellem overkanten af gulvet ved døren og oversiden af gulvafløbet (risten) på mindst 30 mm.

Dør i døråbning med mindst 20 mm opkant.

Figur 6. Overgang fra badeværelse til tilstødende rum med vandtæt opkant på mindst 20 mm og højst 25 mm.

I rum, hvor der ikke kan opnås 30 mm højdeforskel mellem overkanten af gulvet ved døren i vådrummet og risten på gulvafløbet, kan der i stedet etableres en vandtæt opkant på mindst 20 mm og højst 25 mm ved døren. Krav til tilgængelighed betyder, at opkanten højst må være 25 mm. Ved udstøbning af badeværelsesgulve på ældre træbjælkelag vil gulvet normalt komme til at ligge højere i badeværelset end i adgangsrummet. Derfor er det normalt løsningen med opkant ved dør, der anvendes. Opkanten skal udføres med vandtæt tilslutning mod tilstødende bygningsdele, som her typisk er gulvbelægningen, der er ført ind i dørhullet. Du skal fuge med elastisk fuge mellem sidekarme og skinne.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at montere døren, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Døren er i lod og vage med fuld funktionalitet og uden selvåbning/-lukning.
Afstanden mellem karm og dørblad er ensartet hele vejen rundt.
Døren er fastgjort korrekt med skruer og opklodsning.
Der er stoppet/fuget mellem karm og væg, men der kan også udføres indfatning.
Metalskinne i døren er fastgjort vandtæt til gulv og sidekarme.
Der er fuget mellem karm og fliser/opkant og/eller mellem fliser og gulv i adgangsrum
Der er sikret 100 cm2 åbning mod adgangsrum. Det vil typisk være en ventilationsspalte under døren.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Der er ryddet op og gjort rent efter dig.

Montering af inventar og skærmvægge

Introduktion

Generelt bør valg og brug af inventar vurderes i forhold til rummets funktion og belastningsklasse. Ved høj belastningsklasse bør inventar være robust, fx malet med fugtbestandig maling også på kanter. Skabe og lignende bør monteres væghængte og ikke stilles på sokkel. Du skal sikre dig, at der er afstand nok til, at der kan gøres rent under inventaret. Inventar må ikke placeres så rensning af gulvafløb bliver besværlig/umulig. Skærmvægge kan anvendes for at begrænse påsprøjtning af vand på fx elementer eller dør.

Indfaldskrav

Før du opsætter inventar, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:

Overflader skal være færdigbehandlede og klar til montering.
Overfladerne skal være plane.
Du skal kende konstruktionens opbygning og vide, om det fx er porebeton- eller skeletvægge, så du kan anvende den rigtige fastgørelsesmetode.
Skal du montere inventar i skeletvægge, skal du sikre dig, at der i skeletvæggene er etableret forstærkninger af løsholte eller montageplader, hvis der monteres store/tunge ting.
Du skal have sat dig ind i inventarleverandørens montagevejledning.

Arbejdsprocesser

De arbejdsprocesser, som indgår i montage af inventar, er typisk følgende:

Når du hænger tungt inventar mv. op, skal du sikre dig, at belastningerne kan optages uden risiko for brud i det vandtætte lag, fx ved at der er monteret løsholter eller montagestativer i væggen.
Opsætning ved klæbning kræver, at overfladerne på både væg og inventar mv. er omhyggeligt rengjorte/affedtede.
Opsætning med dybel og skrue skal være i mindst muligt boret hul (skruestørrelsen skal passe til belastningen). Du skal fylde hullet med vådrumssilikone, inden du sætter dybel og skrue i.
Fastgør knager, kroge, holdere, forhæng, tørrestativer, støttegreb mv. på en måde, så risikoen for at gennembryde det vandtætte lag er mindst mulig. Det vil normalt være bedst at bore i hele fliser frem for at bore i fuger mellem fliser.

Udfaldskrav

Når du er færdig med at sætte inventar op, skal du kontrollere, at følgende er opfyldt:

Alle monterede dele er forsvarligt fastgjort.
Alle monterede dele sidder i lod og vage.
Det vandtætte lag ikke er brudt eller beskadiget unødigt. Det kan ikke altid undgås at gennembryde det vandtætte lag.
Eventuelle meldehuller ikke er dækkede af inventar.
Producenternes montagevejledninger er overholdt.
Skuffer og døre i inventaret fungerer korrekt.
Gulvafløb ikke er dækket af inventar (det skal være muligt nemt at rengøre afløbet).
Det er muligt at gøre rent under væghængt inventar.
Du har sørget for dokumentation/kvalitetssikring af dit arbejde, fx ved at tage fotos – især af konstruktioner, der bliver skjult.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.