1 MURER
Fjernelse af eksisterende belægning, beklædning og undergulv af beton, terrazzo og fliser
Introduktion
Når du skal renovere et eksisterende badeværelse, kan du risikere at støde på skjulte skader, fx råd eller svamp, som ikke umiddelbart er synlige. Der kan også være skjulte problemer med bygningens konstruktioner eller installationer, fx fejl i de bærende konstruktioner eller utidssvarende byggematerialer. Sådanne problemer kan forsinke en byggeproces betydeligt og kan medføre store ekstraomkostninger. Disse forhold opdages ofte først, når man går i gang med at fjerne de eksisterende materialer.
Ved alle nedbrydningsarbejder er der flere forhold, du skal tage højde for. Sikkerhed ved arbejdets udførelse er det vigtigste. Ved alle processer skal du sørge for korrekt brug af værnemidler og behandling af materialer. Det sikrer både dig selv og andre et godt arbejdsmiljø.
Derudover skal du sørge for korrekt håndtering af nedbrydningsmaterialer, sortering og bortskaffelse. Når du nedbryder enkelte bygningsdele, skal du være opmærksom på, at konstruktionen eventuelt kan blive svækket, og at det derfor kan være nødvendigt at etablere midlertidig afstivning/understøtning.
Indfaldskrav
Før du går i gang med at bryde ned, skal du have styr på følgende:
Eventuelt bærende vægge skal være lokaliseret/markeret.
Placering af alle rør inklusive rørgennemføringer skal være lokaliseret. Typisk vil der ikke være ført installationer i terrazzo eller betonundergulvet på bjælkelag.
Placering af el-kablerne skal være lokaliseret.
Alle installationer (el og vand) skal være afbrudt og vand tappet af.
Om der er gulvvarme og i givet fald hvilken type (el- eller vandbåret).
Om der er materialer med indhold af farlige stoffer, der udløser særlige arbejdsmiljøkrav.
Arbejdsprocesser
Før du begynder på arbejdet, skal du have styr på dit sikkerhedsudstyr, bl.a. åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, høreværn og stødabsorberende handsker. Desuden skal du sætte dig ind i reglerne for anvendelse af udstyret, fx hvor lang tid du må bruge en el-ammer.
De arbejdsprocesser, som indgår i nedbrydningsarbejdet, vil typisk være følgende:
Du skal afskærme/forsegle rummet for at begrænse gener fra støv og støj.
Gulve brydes op og bortskaffes
Eventuelt indskudsmateriale i træbjælkelag tages op og bortskaffes.
Fjernelse af beklædninger og belægninger af fliser
Til fjernelsen af beklædninger og belægninger af fliser kan du fx anvende følgende værktøjer:
Almindelig hammer og mejsel.
Lille el-hammer.
Gulvstripper eller en lille, elektrisk håndmaskine. Bruger du gulvstripper, kan du gå oprejst og skrabe fliser og klæber af gulvet hurtigt og nemt uden efterfølgende store reparationer.
Fjernelse af undergulv/terrazzo
Når du har fjernet belægningen, skal du bryde gulvet/terrazzoen op. Betonundergulv og terrazzo kan du fjerne med en kangohammer (el-hammer) eller en tryklufthammer. Pas på installationer, rørledninger m.m. (se indfaldskrav til denne arbejdsproces). Typisk vil der ikke være ført installationer i terrazzogulvet eller betonundergulvet.
Udfaldskrav
Når du er færdig med nedbrydningsarbejdet skal du tjekke at:
Alle ophuggede og nedrevne materialerester er fjernet og deponeret korrekt.
Alle gulv- og vægoverflader, som skal viderebehandles, står rene uden fliser, lim eller andet.
Der er sikret mod fald gennem gulvet.
Alle afdækkede rør- og elinstallationer er rengjort for materialerester, så det er muligt at lokalisere eventuelle brud.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.
Isolering og armering – gulv på terrændæk
Introduktion
Før du isolerer, lægger armering ud og støber beton til terrændæk, skal du sætte dig ind i de arbejdsmiljøregler, der gælder for den isolering, du skal bruge. Der kan fx være krav til brug af personlige værnemidler som briller, handsker og støvmaske.
Det er et lovkrav, at der i alle ny udførte gulve på terræn udføres radonsikring. Der kan udlægges radonspærre, fx ved at udlægge en fugtspærre efter udlægning af isolering og inden der armeres. Dette må dog først ske efter, at vandledninger er blevet trukket. Radonspærren kan også udføres med en tætning over betonpladen. Dette er udførelses- og fugtteknisk en bedre løsning.
Indfaldskrav
Før du går i gang med at varmeisolere et gulv og lægge armering ud, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:
Isolering:
Ikke bæredygtige jordlag skal være fjernet og eventuelt fyld i form af sand, grus og sten skal være vibreret og afrettet til plan flade.
Koten for det vibrerede materiale skal svare til den færdige underside af gulvkonstruktionen.
Underlagets planhed bør overholde ±3 mm målt over et 3 meter retholt, da både terrænbats og især XPS- og EPS-plader kræver, at underlaget er plant. Ujævne flader kan reducere styrken i det færdige gulv.
Armering:
Arbejdsprocesser
De arbejdsprocesser, som indgår i varmeisolering og armering af gulv i vådrum, vil typisk være følgende.
Start i et hjørne og være opmærksom på, at du overalt får tildannet isoleringen, så den slutter tæt imod installationer og fundamenter.
Hvis den samlede tykkelse af isoleringslaget overstiger 200 mm, bør du bruge to lag isolering med forskudte samlinger. Bruger du kun et lag isolering ved store tykkelser, kan isoleringsevnen forringes, hvis samlingerne ikke er udført helt tæt.
Hvis du arbejder med isolering med en tykkelse på over 100 mm, bør du ved tilpasning af terrænbatts bruge et skærebord og ved tilpasning af EPS- og XPS-plader en flamingoskærer med varmekniv. Derved sikrer du, at snittene i isoleringen bliver vinkelrette, hvilket giver det bedste resultat, der hvor isoleringen skal ligge tæt sammen.
Det er et lovkrav, at der i alle nyudførte gulve på terræn udføres radonsikring. I eksisterende boliger, kan det være nødvendigt, at du i ydervæggene fræser vandrette riller, hvori du efterfølgende fastgør fugtspærre/fundamentspap. Fundamentspappen fører du ud på betonen og klæber den fast med butylklæber. Alternativt kan du føre fundamentspappen ind under betonpladen og på den måde skabe en tæt overgang mellem gulv og væg.
Mange producenter anbefaler, at der udlægges et lag materiale, fx geotekstil, efter udlægning af isoleringsplader eller terrænbatts for at undgå, at der trænger betonslam ned i sprækkerne i isoleringslaget. Betonslam i isoleringen vil forringe isoleringsevnen af den samlede gulvkonstruktion.
Kuldebroisolering mellem betondæk og fundamentskal kan du udføre med 20 mm tykke strimler af isolering.
Armering i gulvet vil man typisk udføre med et svejset net af mindst 6 mm rundstål med en maskevidde på højst 100 mm, som klippes til og udlægges på isoleringen. Nettet skal overalt nå helt ud til kuldebrosisoleringen. Hvis det er nødvendigt at udføre armeringen af flere net, skal du sikre, at overlægget mindst er 200 mm. Desuden skal armeringen bindes sammen for at sikre, at den ikke beskadiger radonmembranen (hvis radonsikring udføres med membran) under den efterfølgende støbning. Husk at DS-håndbog 183:2020, Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind). kræver, at armeringsnettet mindst skal potentialudlignes inden støbning. Det kan også vælges at udføre armeringen af hele længder armeringsstål, så samlinger undgås.
For at sikre at der bliver tilstrækkeligt dæklag under armeringen, anvender man armeringstårne eller AL-lister til at hæve armeringen.
Udfaldskrav
Når du er færdig med at lægge varmeisolering og armering ud, skal du kontrollere om udfaldskravene er opfyldt:
Isolering
Armering
Der er anvendt armering med den korrekte tykkelse og maskevidde.
Dæklagets tykkelse er sikret ved brug af armeringstårne eller AL-lister.
Eventuelt sammenklippede armeringsstykker overalt ligger med et overlæg på mindst 200 mm og er bundet sammen med bindetråd.
Fugtspærre
Hvis du har lagt en (0,2 mm) PE-folie ud, skal du kontrollere, at:
Folien er ført ud til fundamentet.
Samlingerne har et overlæg på mindst 100 mm.
Samlingerne er tapet sammen.
Folien er samlet tæt med fundamentspappen.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.
Støbning af betondæk
Introduktion
Gulv i vådrum udført som en tung konstruktion er mere fugtbestandigt end gulv udført som en let konstruktion. Uanset om du fremstiller et vådrumsgulv som let – eller tung konstruktion, er det vigtigt, at du udfører alle processer i arbejdet meget omhyggeligt, da skader i forbindelse med utætte konstruktioner ofte fører til både store ærgrelser og store omkostninger, når skaderne skal udbedres.
Et betondæk er vandtæt, hvis tykkelsen af betonen er mere end 60 mm, og betonens styrke er mindst 20 MPa (Beton C20/25). I sådanne tilfælde er yderligere vandtætning ikke nødvendig, for at bruge det i belastningsklasse L. Løsningen kan også anvendes i belastningsklasse M, men her skal du anvende en membran. Du skal sikre dig, at såvel samlinger i gulvet som mellem gulv og væg er vandtætte.
Generelt anbefales det, at tykkelsen på et vådrumsgulv er mindst 80-100 mm. Det sikrer, at der kan laves fald på gulvet mod afløb, og at betontykkelsen ved gulvafløbet stadig er mindst 60 mm. Det anbefales, at der anvendes vådrumsmembran, også selv om betonen kan anses for at være tæt i sig selv.
Vådrumsgulve på terrændæk kan eventuelt laves vandrette og kun med lokalt fald i brusenichen og omkring badekar (med der må ikke være bagfald eller lunker). I etageboliger skal der være fald på hele gulvet.
Indfaldskrav
Inden du går i gang med at støbe et betondæk, skal du altid sikre dig, at bygningsreglementets krav er overholdt. I praksis for gulve på terrændæk vil det sige, at isoleringstykkelsen i gulvet skal være den rigtige, og at terrændækket skal være sikret mod radon. For ældre etageejendomme vil det i praksis sige, at hvis der fjernes indskudsler, skal det erstattes af to lag 13 mm gipsplader og mineraluld, fordi de brand- og lydtekniske forhold ikke må forringes.
Det underlag, du skal støbe betonen til et vådrumsgulv på, kan variere af-hængigt af, om det er på terrændæk eller på etageadskillelse, men vil typisk være:
Isolering, fx trykfast mineraluld eller polystyren.
Krydsfiner, fx udlagt mellem bjælkerne med oversiden i plan med bjælkernes overside.
Korrugerede stålplader, fx lagt oven på træbjælkerne.
Jernbjælker med betonudstøbning imellem og lidt beton over bjælkerne.
Før du går i gang med at støbe gulvet, skal du kontrollere, at arbejdet med isolering, armering inklusive potentialudligning, radonsikring og varmeslanger er udført korrekt. Konkret skal du kontrollere følgende:
Isoleringen skal overalt være udlagt med tætte samlinger. Hvis der er tale om flere lag, skal isoleringen ligge i forbandt.
Der skal normalt være udlagt en geotekstil eller andet skillelag for at hindre betonslam i at trænge ned i underlaget, fx isoleringen. Skillelaget må ikke være vandtæt, da eventuelt senere utætheder i gulvet så vil medføre, at vand kan ophobes i konstruktionen.
Hvis der er tvivl om tilstanden af træ- eller jernbjælkerne og eksisterende beton, skal det kontrolleres. Tjek fx om træbjælker er angrebet af svamp, om jernbjælker er korroderede i et omfang, som kræver nærmere undersøgelser, eller om bjælkerne er svækket på anden vis en forudsat af ingeniøren. I givet fald må arbejdet stoppes, indtil spørgsmålet er afklaret.
Der skal være anvendt den korrekte dimension på armeringen, og der skal være udført en udligningsforbindelse. Armering mod revner i beton skal være placeret midt i betonlaget.
Gulvafløbet skal være placeret korrekt i rummet og i den rigtige højde. Det skal være egnet til indstøbning i beton og efterfølgende tilslutning til vådrumsmembranen.
Eventuelle gulvvarmeslanger skal være udlagt i et ensartet mønster og være placeret rigtigt i betonlaget.
Vandinstallationer skal komme op de rigtige steder i gulvet/væggen, hvis de er ført under gulvet. Der må ikke føres rør gennem gulvet i vådzone.
De følgende punkter gælder kun for terrændæk
Der skal være anvendt den korrekte dimension på armeringen, og der skal være udført udligningsforbindelse.
Armeringen mod revner i betonen skal være placeret midt i betonlaget, og dimensionen på armeringen skal være mindst 6 mm rundstål pr. 100 mm i begge retninger.
Ved ikke fugtfølsomme overfladebelægninger som fx fliser, kan man normalt udelade fugtspærren - men radonspærre skal være etableret.
Der skal være udlagt polyethylenfolie (PE-folie)/fundamentspap over fundament og isolering. Folien/pappen skal ved overlæg være samlet med fx butylfugemasse.
Ved renovering af eksisterende vådrum skal polyethylenfolie/fundamentspap være rillet ind i de omgivende vægge. Alle samlinger i radonsikringen skal være tætte og slutte tæt mellem gulv og væg.
Der skal være opsat randisolering på den indvendige side af fundamentet.
De følgende punkter gælder kun for udstøbning på korrugerede stålplader:
Arbejdsprocesser
Som regel bruger man fabriksfremstillet beton til støbning af gulve, men du kan også blande betonen selv. I så fald skal du være opmærksom på, at du ved blanding skal opnå en styrke på mindst 20 MPa. Arbejdsgangen er den samme uanset om du anvender fabriksbeton eller beton, du selv blander.
De arbejdsprocesser, som indgår i støbning af gulv i vådrum, vil typisk være følgende:
Udlægning af beton. Betonen afrettes efter ledere. Husk i den sammenhæng at etablere fald til gulvafløb, så et efterfølgende afretningslag overalt får en ensartet tykkelse. Hvis der er vand- eller varmeslanger i gulvet, skal du udvise stor påpasselighed, så slangerne ikke beskadiges.
Vibrér betonen under udlægningen, så armeringen, installationerne og eventuelle vand- og varmeslanger omstøbes fuldstændig.
Når du er færdig med at støbe gulvet, kan du med fordel rifle overfladen med en stiv kost. Det forbedrer vedhæftningen af det efterfølgende afretningslag.
Til sidst afslutter du din støbning med at overdække betonen med PE-folie. Det sikrer, at betonens overflade ikke tørrer for hurtigt ud.
Alternativt til PE-folie kan du anvende et egnet forseglingsmiddel, men vær opmærksom på risikoen for at det forringer vedhæftningen af det efterfølgende afretningslag.
De følgende punkter gælder kun for udstøbning på korrugerede stålplader
Udlægning af lyddæmpende materiale på bjælkers overside.
De korrugerede stålplader udlægges på tværs af bjælkerne og med 50 mm overlap i længderetning og 2 halve bølger i tværretning. Pladerne skal have en afstand til væggene på 2-3 mm.
Hvis betondækket skal bære væggene kan der støbes en opkant.
Udfaldskrav
Når du er færdig med at støbe betonen til gulvet, skal du kontrollere følgende:
Eventuelle installationsgenstande skal være rengjorte for betonslam fra støbningen.
Gulvet skal fremstå med en sammentrukket og riflet overflade.
I betonen skal der være udført fald mod gulvafløb, så afretningslaget kan udlægges med samme tykkelse overalt i badeværelset.
Gulvet er dækket af med PE-folie, som overalt slutter tæt til støbningen.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.
Opbygning af vægge i blokke og tegl
Introduktion
Vægge i badeværelser skal være mere robuste end vægge i boligens øvrige rum. Det skal de fordi:
Vægge i bruseområder udsættes for direkte vandpåvirkning.
Væggene påvirkes af høj relativ fugtighed fra luften i rummet.
Vand eller fugt, der trænger ind i vægge eller gulv, kan resultere i alvorlige og kostbare følgeskader.
Vægge bygget af tegl, letklinkerbeton, porebeton (gasbeton) mv. kaldes tunge vægkonstruktioner. De er egnede i vådrum, da materialerne er uorganiske og modstandsdygtige over for fugt. Tunge vægkonstruktioner skal bygges på et stabilt underlag, fx et betondæk eller et fundament.
Indfaldskrav
Før du går i gang med at opmure vægge af tegl eller montere porebetonblokke, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:
Underlaget skal være plant. Der må højst være afvigelser fra planheden på ±10 mm målt med 2 m retholt ved lokal ujævnhed. I sådanne tilfælde skal porebeton/mursten understøbes. Opretningen må højst være 25 mm. Hvis afvigelserne i planhed højst er ±1 mm målt med et 2 m retholt, må porebetonen limes direkte på underlaget.
Radon- og fugtsikring skal være udført efter forskrifterne.
Eventuelle vand-, afløbs- og elinstallationer skal være placeret i henhold til tegninger og korrekt i forhold til væggenes faktiske placering.
Arbejdsprocesser
De arbejdsprocesser, du som murer typisk skal igennem ved opbygning af vægge af enten porebeton eller tegl i vådrum, er:
Porebeton
Etablering af fugtspærre, hvis denne ikke allerede er etableret.
Du skal rette underlaget op, hvis det ikke er plant eller er ude af vage. Det kan du gøre i forbindelse med, at du placerer første skifte.
De efterfølgende skifter limer du i forbandt med pladelim.
Porebetonblokkene skærer du til med en særlig porebetonsav. Den sidste blok i et skifte tilskærer du i den ønskede længde, deler den på skrå, limer og monterer. Ca. 1-2 timer efter monteringen skraber du fugerne og reparerer eventuelle huller og samlinger med cementbaseret spartelmasse. Når limen er tør, sliber du blokkene, til de udgør en plan vægflade.
Husk at bruge de nødvendige værnemidler afhængig af forholdene, du arbejder under, fx sug på saven ved arbejde indendørs eller personlige værnemidler ved slibning af væggene.
Teglsten
Etablering af fugtspærre, hvis denne ikke allerede er etableret.
Du skal rette underlaget op, hvis det ikke er plant eller er ude af vage. Det kan du gøre i forbindelse med, at du placerer første skifte. Samtidig skal du sikre, at der er sammenhæng med de fastsatte kotehøjder, skiftegangsmål og korrekt vederlag/overgang til skillevægge.
Væggene opmurer du i henhold til de tegninger og beskrivelser, du har fået udleveret af bygherren, herunder forbandt, materialer m.m.
Sørg for at overholde tolerancekravene til opmuring af vægge.
Udfaldskrav
Når du er færdig med at opbygge vægge af enten tegl eller porebeton, skal du kontrollere at følgende er i orden:
Alle tolerancer i forhold til plan og lod skal være i overensstemmelse med de tolerancer, der er udmeldt af faget. Kravene findes på
www.tolerancer.dk. Du kan kontrollere planheden med et retholt. Planheden skal fx være ±3 mm målt med et 2 m retholt for vægge op til 3 m.
Alle vægge, hjørner og overgange mellem gulv og væg skal stå skarpe.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.
Lægning af afretningslag på gulv
Introduktion
Før du går i gang med at udføre afretningslag på gulv, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de krav og anbefalinger, der er til udførelsen og ikke mindst til det færdige arbejde.
Til afretningslag i vådrum er der en række krav/anbefalinger, som bl.a. er beskrevet i bygningsreglementet og i SBi-anvisning 252, Vådrum. Der er fx krav til luft- og trinlyd i etageboliger. De løsninger, der er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum vil typisk være projekteret af en rådgiver.
Vær opmærksom på bygningsreglementets krav om at vand skal afledes til gulvafløb. Du kan fx opfylde kravet ved at etablere et fald på 1-2 % på de gulvflader, der udsættes for direkte vandpåvirkning. Derudover bør du etablere et mindre fald på den del af gulvet, som ikke er udsat for direkte vandpåvirkning.
I henhold til SBi-anvisning 252, Vådrum skal det færdige gulv have bassinvirkning. Bassinvirkningen kan du fx opnå med en højdeforskel på mindst 30 mm fra overkanten af gulvafløbet til vådrumsgulvet ved indgangsdøren samt ved at sikre vandtæthed 100 mm op ad alle vægge. Dette gøres typisk ved at lave en vandtæt inddækning med armeringsstrimmel og vandtætningsmembran.
Hvis betonen er udlagt i de rigtige koter og med de nødvendig fald mv., behøver du ikke at lægge et afretningslag, men kan bruge betonen, som den er.
Indfaldskrav
Før du går i gang med at lægge et afretningslag på gulvet, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:
Eventuelle installationsgenstande skal være rengjorte for betonslam fra støbningen.
Gulvet skal fremstå med en sammentrukket, rengjort og riflet overflade, hvor der kan udlægges et afretningslag med ensartet tykkelse.
Fald mod gulvafløb skal være etableret ved støbningen, så afretningslaget kan udlægges med ensartet tykkelse overalt.
Hvis gulvet har været opvarmet, skal gulvvarmeanlægget have været slukket mindst 3 døgn, før der må lægges et afretningslag.
Gulvafløbet skal være sat i den rigtige højde. Hvis afløbet er sat for højt, skal det sænkes (autoriseret vvs-arbejde). Hvis afløbet er sat for lavt, skal det hæves.
Arbejdsprocesser
De arbejdsprocesser, som indgår i lægning af afretningslag på vådrumsgulv, vil typisk være følgende:
Tung dækkonstruktion
Hvis støbningen er nogle dage gammel, bør overfladen opfugtes, derved sikrer du den bedst mulige vedhæftning af afretningslaget.
Afretningslaget skal lægges ud i et jævnt lag og helst i en tykkelse på 20-30 mm. Du kan udføre et afretningslag i denne tykkelse med en blanding af cement og sand i forholdet 1 del cement til 4 dele sand. Hvis lagtykkelsen er 30-50 mm er det en god ide at erstatte en del af sandet med 4-8 mm perlesten, da det mindsker risikoen for svindrevner. Overstiger afretningslagets tykkelse 50 mm, vil det ikke arbejde sammen med betonen.
Før du begynder at lægge afretningslaget, skal du svumme (grov)betonen. Dette gøres nemmest ved at drysse lidt af den tørre afretningslagsblanding (cement og sand) ud på gulvet og derefter hælde lidt vand tilsat betonklæber ud på gulvet, så der opnås en ’vælling’. Vællingen arbejdes godt ned i din beton. Anvendes der betonklæber, er det vigtigt, at du nøje følger leverandørens anvisninger om blandingsforhold og udførelse.
Det er vigtigt, du arbejder ’vådt i vådt’, og derfor skal du lægge dit afretningslag umiddelbart efter svumningen.
Afretningslagsmørtlen skal være jordfugtig, og må endelig ikke være for blød. En for blød mørtel vil under sammenpudsningen give betonslam på oversiden, hvilket forringer den efterfølgende vedhæftning af vandtætningsmembran eller fliser.
Når afretningslaget er lagt, afrettet og sammenpudset, skal det dækkes af med fx PE-folie, så det ikke udtørrer for hurtigt. Afdækningen sikrer afretningslaget gode hærdningsbetingelser og dermed et færdigt gulv med god styrke.
Let dækkonstruktion
Som alternativ til lægning af afretningslag på en tung gulvkonstruktion, kan du anvende en let konstruktion opbygget med krydsfiner eller med en systemløsning, som har en godkendelse enten i form af en MK-godkendelse eller en såkaldt ETA (Europæisk Teknisk Vurdering), der opfylder danske krav. Ved anvendelse af systemløsninger er det vigtigt at følge godkendelsens betingelser nøje. Da det er systemløsninger, må der må ikke laves afvigelser fra godkendelsens betingelser.
Udførelse af lette dækkonstruktioner vil normalt være tømrerarbejde.
Udfaldskrav
Når du er færdig med at lægge afretningslag, skal du kontrollerefølgende:
Gulvet skal overalt være udført med fald mod afløb på mellem 0,5 og 2 %, så der ikke kan stå vand på den færdige overflade.
I områder med direkte vandpåvirkning skal der være etableret veldefineret fald typisk på 1-2 %.
Overfladen skal fremstå sammenpudset og uden huller.
Alle overgange fra gulv til væg skal stå skarpt.
Der skal være etableret en højdeforskel på mindst 30 mm fra overkant af gulvafløb til overkanten af færdigt vådrumsgulv ved døren, når den færdige belægning er udført. Alternativt kan der udføres en opkant på mindst 20 mm og maksimalt 25 mm.
Ved indgang til bruseniche kan der være udført en forsænkning, som normalt højst bør være 10 mm af hensyn til tilgængelighed. Etablering af forsænkning er dog ikke et krav.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.
Udførelse af puds (opretning) af vægge
Introduktion
Når du har kontrolleret installationerne og vurderer, at de er udført tilfredsstillende for kvaliteten af dit eget arbejde, kan du begynde udmuring omkring rør i væggene. Når udmuringen er færdig, skal du i gang med pudsearbejdet.
Før du går i gang med at udføre puds på vægge, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de krav og anbefalinger, der er til udførelsen og ikke mindst til det færdige arbejde.
Til udførelsen af puds i vådrum er der en række krav/anbefalinger, som bl.a. er beskrevet i SBianvisning 252, Vådrum. De løsninger der er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum vil typisk være projekteret af en rådgiver.
Med hensyn til vægpuds skal du være sikker på, at du efter endt pudsarbejde overholder de krav, der stilles til planhed og lod. Kravene er beskrevet nedenfor under arbejdsprocesser.
Indfaldskrav
Før du går i gang med at pudse væggene, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:
Installationer, som føres skjult i væggen, er placeret i rigtige højder.
Væggene skal være affejede, rene og fri for mørtelrester. På eksisterende vægge skal reparationer og opretning være udført.
Alle vægge skal være plane og i lod, så du kan påføre et ensartet lag puds-mørtel på 10-13 mm.
Arbejdsprocesser
De arbejdsprocesser, som indgår i pudsning af vådrumsvægge, vil typisk være følgende:
Puds på væg
Ved opretning af vægge skal skadede områder og riller fra vand- og elinstallationer repareres/udstøbes.
Inden du begynder at pudse væggene, er det vigtigt, at gulvet er gjort rent, og at der er udlagt spildbræt, så du minimerer spild af pudsemørtel.
For at sikre god vedhæftning af membran til den pudsede overflade kan du med fordel anvende KC 50/50/700 eller en lignende mørtel. Vær opmærksom på, om der er behov for/krav om udkast forud for færdig pudsning af væggene.
Påfør væggene pudsemørtel, afret mørtlen og sammenpuds den til en plan og lukket overflade uden lunker og med en rethed, som beskrevet under udfaldskrav til pudsearbejde.
Ekstruderede hårdskumsplader
I småhuse (enfamiliehuse og sommerhuse) kan du som alternativ til puds på væggene anvende en opretning med armerede, ekstruderede hårdskumsplader, fx XPS med ’facing’ på begge sider. Bemærk at disse plader på lette konstruktioner skal have en godkendelse enten i form af en MK-godkendelse eller en såkaldt ETA (Europæisk Teknisk Vurdering), der opfylder danske krav. Ved anvendelsen er det vigtigt at følge godkendelsens betingelser nøje. Da det er systemløsninger, må der ikke laves afvigelser fra godkendelsens betingelser.
Udfaldskrav
Når du er færdig med arbejdet, skal du sikre dig følgende:
Lunker og planhed skal være indenfor ±5 mm målt med et 2 m retholt. Ved krav om skærpet kontrol dog ±3 mm målt med et 2 m retholt, se mere på
www.tolerancer.dk.
Planhed i vindues- og dørfalse skal være indenfor ±2 mm målt med et 2 m retholt.
Pudsede overflader, der skal fremstå som en færdig overflade, skal du bedømme visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen.
Den påførte mørtel skal være sammenpudset til en glat overflade. Alle hjørner og afslutninger skal være skåret skarpt og være fri for mørtelrester.
Alle overflader skal være ridsefaste, hvilket i praksis vil sige, at sandkorn i pudslaget ikke løsner sig, når du senere påfører vådrumsmembran/fliseklæber.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.
Vådrumssikring af gulv og væg
Introduktion
Før du begynder at opsætte fliser og lægge fliser i et vådrum, skal du udføre vådrumssikring. Det vil sige, du skal sørge for at vægge og gulve er vandtætte. Det er vigtigt, du udfører vådrumssikringen korrekt i forhold til det underlag, den skal påføres.
Herunder gennemgår vi trin for trin arbejdsprocesserne ved udførelse af vådrumssikring. I de arbejdsprocesser, vi beskriver, bliver vådrumssikring af væg og gulv udført i én arbejdsgang. Vi anbefaler dog, at du – hvis det er muligt – udfører vådrumssikring og opsætning af fliser på vægge, før du vådrumssikrer gulvet. Ved at udføre vægarbejdet først, mindsker du risikoen for at beskadige vådrumssikringen af gulvet. Inddækning af overgangen mellem gulv og vægge skal altid udføres før fliseopsætning påbegyndes. Det gælder uanset, hvilken type af konstruktioner, der anvendes.
Indfaldskrav
Før du går i gang med at vådrumssikre gulv og vægge, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:
Kontrol af underlag og konstruktion
Alle vægge skal være plane og i lod. For pudsede vægge skal lunker og planhed være indenfor ±5 mm målt med et 2 m retholt. Ved krav om skær-pet kontrol dog ±3 mm målt med et 2 m retholt. For stålskeletvægge er kravene ±3 mm målt med et 2 m retholt.
Planhed i vindues- og dørfalse skal være indenfor ±2 mm målt med et 2 m retholt.
Gulvet skal være opbygget, så det har fald mod afløb - normalt på mellem 0,5 og 2 %.
Alle væghjørner og overgange mellem gulv og vægge skal stå skarpe.
Før du går i gang med vådrumssikring, skal du desuden sikre dig, at underlaget er bæredygtigt, og at det er rengjort for fedt og støv – især flange på gulvafløb.
Hvis du skal udføre vådrumssikring på en pudset væg, skal du sikre dig, at den er egnet til påføring af vådrumssikring. Du skal fx være opmærksom på fugtigheden af pudsen.
Især letklinkerbeton kan svinde, hvis det ikke er hærdet tilstrækkeligt (ordentligt udtørret), hvilket kan betyde, at fliserne slipper underlaget.
Kontrol af rørføring og koblingsdåser
Rørføring og montering af koblingsdåser er udført af andre håndværkere, og du skal kontrollere, at det er udført, så dit eget arbejde kan udføres korrekt.
Indrillede rør skal være placeret, så der efter indstøbning kan opnås en plan overflade.
Koblingsdåser skal være monteret i henhold til leverandørens vejledning, og monteringen skal være afpasset efter vægflisens tykkelse, ellers kan det senere blive vanskeligt at montere armaturet, fx blandingsbatteriet, korrekt. Koblingsdåser skal ofte have et fremspring på ca. 3 mm i forhold til den færdige fliseoverflade. I praksis vil det sige, at hvis vægflisens tykkelse inklusiv fliseklæber er 8 mm, så skal koblingsdåsen i forhold til vægfladen have et fremspring på 11 mm, se figur 23 og 48 i SBi-Anvisning 275, Praktisk udførelse af vådrum - 4 eksempler på procesbeskrivelser. Gulvafløbet skal være afsat i korrekt højde, så der er fald mod det. Hvis der er tale om et betongulv, skal afløbet være en type, som er beregnet til indstøbning.
Arbejdsprocesser
Inden du begynder at udføre vådrumssikring, skal du have læst og forstået producentens monteringsvejledning. Et system til vådrumssikring består som regel af primer, vandtætningsmembran/tætningsmasse, armeringsbånd (som eventuelt kan være selvklæbende) og manchetter. Fliseklæber og fugemørtel er også ofte en del af det samlede system.
Alle arbejdsprocesser ved vådrumssikring skal kvalitetssikres, og de skal overholde producentens krav til udførelse.
De arbejdsprocesser, som indgår i vådrumssikring af gulv og vægge, vil typisk være følgende:
Rengøring af overflader
Alle overflader skal være rengjort for fedt, snavs og støv inden vådrumssikringen begyndes. Rengøringen omfatter også – og især – affedtning af flanger på gulvafløb, fx med sprit eller acetone, for at sikre ordentlig vedhæftning af manchet eller membran.
Primning
Vær opmærksom på, at du primer til fuld dækning og med den oplyste mængde pr. m2. Enkelte producenters produkter kræver måske ikke primer.
Armering
Pladesamlinger, hjørner, overgange mellem gulv og væg, revner med videre armeres enten med armeringsvæv monteret i flydende membran/tætningsmasse eller med selvklæbende tætningsbånd. Armeringsvævet skal monteres helt tæt mod væggen for at undgå eller mindske problemer på grund af den ekstra tykkelse, når du efterfølgende monterer fliser. Omkring koblingsdåser og rørgennemføringer kan du vælge at anvende enten en rørmanchet eller et selvklæbende tætningsbånd – følg vejledningen fra leverandøren
Vandtætningsmembran
Der findes flere forskellige produkter til vandtætning, men i de fleste tilfælde vil du skulle vælge mellem en 1-komponent og en 2-komponent tætningsmasse. Det vigtige her er at vælge et produkt, som svarer til anvendelsen. Ved tvivl må du spørge hos leverandøren. Vandtætningsmembranen påføres som regel med tandspartel eller rulle for at opnå den korrekte mængde. Ofte vil påføring ske i to omgange. For at opnå den korrekte lagtykkelse på 1 mm, er det vigtigt, at mængdeangivelserne fra leverandøren overholdes.
Vandtætningsmembranen skal mindst være påført i vådzonen. Typisk udgør vådzonen vægge omkring bruseniche eller badekar, hele gulvet samt de neder-ste 100 mm af de øvrige vægge.
Af erfaring ved man, at i vådrum har området omkring gulvafløb størst risiko for at få skader. Skaderne skyldes ofte forkert montering af gulvafløbet, forkert vådrumssikring omkring afløbet – herunder manglende affedtning af flangen på afløbet inden der klæbes. Der findes flere forskellige afløbstyper og dermed også flere måder at montere gulvafløb og tilslutte vandtætningsmembraner til dem.
Udfaldskrav
Når du er færdig med at påføre vandtætningsmembranen, skal du sikre dig følgende:
Vandtætningsmembranen skal fremstå som et jævnt heldækkende lag uden huller og revner.
Membranen skal have en tykkelse på mindst 1 mm i optørret tilstand. Du kan eventuelt lave en eller flere prøver ved at skære et V-formet snit i membranen og måle tykkelse, hvorefter du skal reparere prøveområdet.
Membranen på soklen skal føres helt ind i dørhullerne, så den kan sluttes tæt til karmen.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.
Opsætning og lægning af fliser på væg og gulv
Introduktion
Før du opsætter eller lægger fliser, skal du foretage en grundig udmåling og kontrol af de flader, der skal beklædes med fliser. Den tid du bruger på det, er godt givet ud. Udmåling og kontrol mindsker risikoen for fejl, som kan medføre ærgrelser og i værste fald kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for både mester og kunde, hvis arbejdet skal laves om.
I vægge og gulve er der vinduer, døre, hjørner og rørgennemføringer, som du skal tage hensyn til i forhold til skæringer og inddeling af fliser. Generelt skal du ved inddeling af fliser og fuger på vægge sikre dig, at du får skæringer, der giver et harmonisk flisearbejde, fx med lige store fliser langs modstående vægge (mindst ½ flise bred).
Ved fliser opsat på ikke udtørrede vægge, kan der opstå bevægelser mellem underlag og fliser på grund af svind i underlaget. Svindet afhænger af betonsammensætning, lagtykkelse, temperatur, fugtforhold mv. I praksis kan svindet for normalt hærdnende cementtyper ved temperaturer på ca. 20 °C regnes for at være overstået efter 4 til 8 uger afhængigt af den anvendte vægtype.
Indfaldskrav
Før du går i gang med at montere fliser, skal følgende arbejdsprocesser være udført og kontrolleret:
At der er udført vådrumssikring i de nødvendige områder. Vådrumssikringen skal mindst være påført i vådzonen. Typisk udgør vådzonen vægge omkring brusenichen eller badekar, hele gulvet og de nederste 100 mm af øvrige vægge. Skeletvægge skal også vådrumssikres i fugtig zone.
Nedenstående punkter bør kontrolleres, hvis du ikke selv har udført vådrumssikringen.
At underlaget er egnet til opsætning af fliser.
At vægge og gulv overholder krav til lod og planhed.
At der er korrekt fald til afløb.
At alle kanter og hjørner står skarpe.
At din opmåling og planlægning har vist, at du kan tage hensyn til afvigelser på mål, vinkler, lod og vage på de flader, du skal beklæde.
At eventuel gulvvarme har været slukket i mindst 3 døgn.
At vådrumssikringen er tør og bæredygtig.
At vandtætningsmembranen fremstår uden huller og revner samt er jævn og heldækkende (med en tykkelse på mindst 1 mm – dog kan tykkelsen variere omkring 1 mm).
Før fliseopsætning skal væggene være hærdet/udtørret til et fugtindhold, som betyder at risikoen for svind i underlaget er overstået – typisk op til 8 uger afhængigt af materialet.
Arbejdsprocesser
De arbejdsprocesser, som indgår i flisearbejdet, vil typisk være følgende:
Valg af fliseklæber
Der findes forskellige typer fliseklæbere med meget forskellige egenskaber. Derfor er det vigtigt, at du nøje overvejer, hvilken type klæber der egner sig bedst til den opgave, du skal i gang med. Det er især vigtigt, at du er klar over, hvilke begrænsninger de enkelte produkter har. Du skal vide, hvad fliseklæberen kan bruges til og lige så vigtigt, hvad den ikke kan bruges til. Bemærk, at i mange tilfælde er fliseklæber og fugemørtel en del af et vådrumssystem, og i sådanne tilfælde skal den anførte fliseklæber bruges.
Noget af det, du skal være opmærksom på i forbindelse med valg af fliseklæber, er:
Hvilke lagtykkelser klæberen kan anvendes i.
Hvordan ståfastheden er.
Om klæberen har den ønskede elasticitet.
Hvor lang åbentiden og hærdetiden er.
Du vil altid kunne få hjælp til valg af fliseklæber på producenternes hjemmesider.
Valg af fliser
Fliserne skal være egnet til brug i vådrum og bør ikke have større vandoptagelse end 10 %. Til gulve med gulvvarme må fliserne højst have en vandoptagelse på 6 %.
Store fliser er vanskelige at få til at ligge helt jævnt, og derfor bør fliser så vidt muligt være højst 200 × 200 mm, især hvis der skal være fald mod et kvadratisk gulvafløb.
Arbejdsprocesserne ved opsætning af fliser er typisk følgende:
Fliseklæber påføres på hele fladen med den glatte side af en tandspartel. Bagefter justeres mængden med tandsiden. Størrelsen på tandspartlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Ved store fliser (kantlængde større end 300 mm) anbefales det at påføre fliseklæber på både underlaget og flisens bagside (også kendt som Butteringfloating metoden).
Fliserne opsættes og holdes på plads, hvor det er nødvendigt, på vægge kan fx anvendes en vandret lægte i bunden. Fugeafstanden sikres med snor eller plastikbrikker. Fliserne trykkes/vrides på plads, så deres bagside er fuldt dækket med fliseklæb.
Bemærk: Hvis der skal være elastiske fuger, er der særlige krav til udformning/geometri af de fuger, der skal fuges med elastisk fugemasse.
Udfaldskrav
Når du er færdig med at opsætte og/eller lægge fliser på væg og gulv, skal du kontrollere at:
Overfladerne fremstå plane. Eventuelle spring mellem fliserne må normalt ikke overstige 1 mm (størrelsen af tilladeligt spring afhænger af flisestørrelsen. For mosaikstifter er 1 mm ikke tilladeligt, mens det vil være i orden for store fliser). Se også
www.tolerancer.dk Flisefugerne skal have ensartet bredde, dvs. fugebredden må ikke afvige mere end ±20 % fra den valgte bredde.
Alle skæringer skal fremstå skarpe og uden ’flossede kanter’. Så vidt muligt skal skårne kanter ikke være synlige.
Afskæringer bør generelt udføres, så de tilskårne fliser er større end en halv flise, og tilskæringer skal tilstræbes at være ens i begge sider af rummet
Gulvet må ikke have lunker eller bagfald. Lunker er fordybninger i belægningen, hvor den længste side højst må være 250 mm. Lunken må maksimalt være 1 mm dyb.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig
Fugning af fliser på gulv og væg
Introduktion
Du må tidligst fuge fliser på væg og gulv to døgn efter, at du har afsluttet opsætningen og/eller lægningen af fliser, ellers risikerer du misfarvede fuger på grund af uens optørring.
Indfaldskrav
Inden du begynder at fuge, skal du sørge for at kontrollere følgende:
At flisebeklædningen/-belægningen fremstår med plan flade og ens fugebredde.
At niveauspring mellem fliserne er tilladelige, fx højst 1 mm ved større fliser.
At fugerne i hele flisens tykkelse er renset for klæber og løse partikler.
At eventuel gulvvarme er slukket, så flisefugen ikke tørrer for hurtigt ud.
At der er en rumtemperatur på mindst 5 °C (systemkrav).
Til fuger med elastisk fugemasse, skal du sikre dig, at geometrien er egnet til udførelse af elastiske fuger, og at hæftefladerne er tørre og rengjorte.
Arbejdsprocesser
De arbejdsprocesser, som indgår i fugearbejde, vil typisk være følgende:
Valg af fugemateriale (mørtel eller elastisk)
Fugemørtlen skal afpasses efter flisestørrelsen. Til store/grove fliser kan der benyttes grov fugemørtel, mens der til mindre fliser anvendes finere fugemørtel.
Hvis fugemørtlen er en del af et vådrumssystem, skal du anvende den anførte fugemørtel.
Medmindre der er lydmæssige hensyn, eller der kan forventes større bevægelser i konstruktionerne, kan du normalt altid anvende en såkaldt fleksibel mørtelfuge – typisk færdige fugemørtler til oprøring med vand, der passer til vådrumssystemet. Udførelse af elastiske fuger – i vådrum normalt silikone – er specialistarbejde. Det stiller desuden særlige krav til udformning/geometri af de fuger, der skal forsynes med elastisk fugemasse. Nogle typer elastiske fuger kan trænge ud i fliserne og give misfarvninger langs fugerne. Derfor er det vigtigt, du afsætter en kontrolprøve, før du går i gang med at isætte elastiske fuger.
Arbejdsprocessen ved fugning af fliser med fugemørtel er typisk følgende:
Påfør fugemørtlen med en blød gummispartel diagonalt over fugerne, så mørtlen presses helt i bund.
Vask fliserne diagonalt af ved at bruge en ’washboy’, alternativt kan du anvende en hårdt opvredet svamp.
Arbejdsprocessen ved udførelse af elastiske fuger er typisk følgende:
Ved elastiske fuger bør der altid udføres et bundstop i bunden af fugen, så fugemassen kun klæber på to sider.
Kanterne af fugen dækkes inden fugning med tape, så du undgår at få fugemasse, der er svær at fjerne, ud på fliserne.
Fugemassen ilægges og glittes efter leverandørens anvisninger og kundens ønske. Husk at fjerne eventuel afdækningstape umiddelbart efter glitningen, ellers kan den tørre ind i fugemassen og være svær at få af.
Udfaldskrav
Når du er færdig med at fuge fliser på væg og gulv, skal du kontrollere følgende:
Fugerne – både mørtel- og fugemassefuger – skal være rene og glatte.
Der må ikke kunne stå vand i fugerne, da det øger risikoen for skimmelvækst.
De færdige mørtelfuger skal fremstå ensartede i farve og dybde, og der må ikke være fugeslør på fliserne.
Du har sørget for kvalitetssikring/dokumentation af dit arbejde, fx taget fotos.
Du har ryddet op og gjort rent efter dig.